BESKÆFTIGELSESFREMMENDE FORANSTALTNINGER

Med etableringen af vejlednings- og introduktionscentre (Piareersarfiit) i kommunerne blev der skabt mulighed for, at kommunerne kunne planlægge og iværksætte initiativer, der kunne bekæmpe ledigheden, og tage initiativer til at udvikle kompetencer gennem kurser.

Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen giver den grønlandske arbejdskraft fortrinsret til afgrænsede stillingsområder, hvor det skønnes, at denne er til rådighed.

 

Arbejdsmarkedsreformen

Arbejdsmarkedsreformen er en samlet betegnelse for en række aktiviteter, der danner de overordnede rammer for den samlede arbejdsmarkedspolitik.

Hovedmålsætningen med reformen er at skabe samarbejde med erhvervslivet og gøre tiltagene mere efterspørgselsorienterede, så landet i videst muligt omfang kan dække behovet for arbejdskraft med den hjemmehørende befolkning.

Ansvaret for Piareersarfiit er via en servicekontrakt placeret hos kommunerne.

Som et led i arbejdsmarkedsreformen er der udarbejdet en bekendtgørelse om mobilitetsfremmende ydelse for at fremme arbejdskraftens mobilitet i Grønland.

I løbet af 2009 er der gennemført en mobilitetsanalyse, der har klarlagt befolkningens mobilitet.

 

Links

Se nærmere om Piareersarfiit på adressen: www.nanoq.gl.

Se mere om mobilitetsanalysen på denne hjemmeside: www.stat.gl.